Ofte stillede spørgsmål (FAQ’s) om fotos:

Svar:

Hvilke filformater for fotos understøttes? [Tilbage]

123foto.dk-softwaren understøtter følgende filformater for fotos/billeder:

Betegnelse Fil Beskrivelse
JPEG *.jpg grafikformat til komprimeret lagring af fotos. Meget udbredt i digitalkameraer og på internettet.
Standarden er fastlagt af "J oint P hotographic E xperts G roup".
PNG *.png P ortable N etwork G raphics - grafikformat til rastergrafik med billedkompression uden kvalitetstab.
Understøtter transparens (alfakanal).
BMP *.bmp B it m a p - grafikformat til operativsystemerne Microsoft Windows og OS/2.
GIFF *.gif G raphics I nterchange F ile F ormat - grafikudvekslingsformat (specielt til webgrafik).
Lav farvedybde (maks. 256 farver), understøtter transparens (en farve kan være "gennemsigtig").
TIFF *.tif T agged I mage F ile F ormat - grafikudvekslingsformat.
I 123foto.dk-softwaren understøttes transparens og delvis TIFF-formatets lag ikke.


Filformaterne JPG og PNG er optimale.

123foto.dk-softwaren viser først slet ikke de billedformater, der ikke understøttes.

Hvilket arbejdsfarverum understøttes af applikationen? [Tilbage]

Et farverum er en sammenfatning af alle de farver, der faktisk kan vises på et billede.
Afhængigt af billedredigeringsprogram og anvendt optage- og printudstyr afviger farverummene fra hinanden.
Nogle Nikon-kameraer optager f.eks. fotos i det specielle "Nikon sRGB"-format, og Adobe Photoshop anvender ofte firmaets eget "Adobe sRGB".

I produktionen forarbejdes billederne altid i "sRGB"-farveformatet, og billeder i andre RGB-formater omsættes automatisk og uden kvalitetstab til "sRGB"-formatet. De fleste digitalkameraer optager fotos i sRGB-formatet, så det ikke burde give problemer.

Undgå fotos i CMYK-farverummet.
Vores arbejdsprocesser i produktionen er uden undtagelse optimeret til RGB-farverummet.

Hvad gør funktionen "Automatisk billedoptimering i laboratoriet" (tidl. kaldet "OPT")? [Tilbage]

"Automatisk billedoptimering i Laboratoriet" (tidl. forkortet til OPT) forbedrer kvaliteten af dine billeder og er som standard aktiveret i vores CEWE FOTOBOG-/CEWE FOTOVERDEN-software.

Med denne forindstilling analyseres alle billederne i et projekt og tilrettes om nødvendigt for at opnå et godt trykt resultat. Den forbedrer kontrast og farvemætning og udligner også eventuelle fejlbelysninger og farvestik. Ved at lysne skyggerne i mørke dele af billederne opnås desuden langt bedre detaljeringsgrad. Desuden forbedres samtidig farven på hud, planter og himmel. Hvor meget der skal korrigeres, beregnes ved den forudgående billedanalyse. Der foretages på den måde specifik korrektion af hvert billede afstemt efter billedets indhold. Det individuelle billedindtryk ændres ikke ved billedoptimeringen.

Vi anbefaler at lade billedoptimering være aktiveret som standard, hvis du ikke allerede selv har optimeret dine billeder med et billedredigeringsprogram. Da disse tilpasninger af billederne sker automatisk i laboratoriet, er der ingen preview-funktion i bestillingssoftwaren.

De nedenstående eksempler (til venstre uden og til højre med billedoptimering) giver dog et indtryk af virkningen af den automatiske billedoptimering i laboratoriet.

uden automatisk billedoptimering

med automatisk billedoptimering

Mere livagtige farver efter tilpasning af hudfarve og kontrast.

Let lysning af skyggerne, tydeligt flere detaljer i forgrunden og klar himmel.

Korrektion af underbelysning.

Flere detaljer på natbilleder.

Øget kontrast og tilpasning af farven på himmel og planter gør landskabet mere skarpt.

Levende hudfarver og let lysning af skyggerne.

Flottere himmel og mere kontrast i forgrunden.

Let lysning af billedet og kraftigere farver på planter.

Klarere billede med finere detaljer og bedre kontrast.

"Automatisk billedoptimering i Laboratoriet" kan aktiveres og deaktiveres for hvert enkelt billede (med knappen på værktøjspanelet).

Under Funktioner/billeder kan man vælge en standardindstilling, der gælder for alle billeder.

Husk: Hvis du ikke arbejder med en præcist kalibreret skærm, og din billedbearbejdning ikke understøtter kalibrering, kan det trykte resultat altid være noget anderledes end forventet.

Professionelle grafikere kalibrerer deres specialmonitorer ved hjælp af en farvemåler (kolorimeter).
Du kan indstille følgende standardværdier midlertidigt (hvis din skærm understøtter det).

Farvetemperatur: 6500 Kelvin
Gamma: 2,2
Lystæthed (luminans):
ca. 120-140 cd/m² for TFT-skærme
og 120 cd/m² for CRT-skærme
Dette svarer tilnærmelsesvis til sRGB-standarden, som der arbejdes med i produktionen.

Hvornår bør "Automatisk billedoptimering i laboratoriet" deaktiveres? [Tilbage]

Vi anbefaler generelt at have den automatiske billedoptimering i laboratoriet aktiveret som standard.

I nogle tilfælde kan det dog være praktisk at deaktivere funktionen, f.eks. når der allerede er foretaget optimering af farve, kontrast eller lysstyrke af de indsatte filer i et billedredigeringsprogram (helst på en kalibreret skærm). Det anbefales at deaktivere´ automatisk billedoptimering for farvekritiske fotooptagelser, hvor der ikke ønskes yderligere hvidjustering: Eksempelvis på billeder, der er optaget under særlige lysforhold (solnedgang, stearinlysskær, kunstigt lys med varme toner), da den særlige stemning ellers kan gå tabt. For en sikkerheds skyld bør den også deaktiveres til grafiske motiver (f.eks. i comic-stil).

Du kan deaktivere eller aktivere "Automatisk billedoptimering" helt under "Funktioner", "Billeder" eller tilpasse funktionen i værktøjspanelet for hvert markeret billede.

Der sker altid en let forbedring af billedernes skarphed som tilpasning til printsystemet, uafhængigt af om automatisk billedoptimering er aktiveret eller deaktiveret.

Vi anbefaler, at billedernes skarphed ikke bearbejdes for kraftigt på forhånd.

Hvordan deaktiveres automatisk billedoptimering i laboratoriet i "123foto.dk"-softwaren? [Tilbage]

Når du indsætter et billede, der er bearbejdet i et billedredigeringsprogram, spørges du, om du ønsker automatisk billedoptimering. Du kan herefter aktivere eller deaktivere automatisk billedoptimering for det enkelte billede.

Du kan dog til enhver tid også tilpasse funktionen helt efter dine egne ønsker med vores softwareindstillinger.

Det gør du ved projektbehandlingen under "Funktioner" (i menulisten) under "Billeder".

Her kan du vælge forskellige funktioner til billedoptimering i laboratoriet:


Du kan også deaktivere (eller aktivere) den automatiske billedredigering efterfølgende og for hvert enkelt billede:
Det gør du ved at markere det pågældende billede på produktsiden.
I værktøjspanelet over sidevisningen findes knappen "Automatisk billedoptimering i laboratoriet" under "Billede" (med tre viste gule stjerner).
Afhængigt af om funktionen er aktiveret eller deaktiveret for det valgte billede, er knappen markeret med farve eller nedtonet.
Det kan du med CEWE FOTOVIEW.

Her har du adgang til mange værktøjer til redigering af dit billede, f.eks. til redigering af lysstyrke og farver, tilskæring, spejling, justering samt stiliserings- og forvrængningsfiltre til kunstnerisk ændring af billederne (oliemaleri, kultegning osv.).
Du kan læse mere i afsnittet "Hjælpeprogrammerne" i kapitlet "CEWE FOTOVIEW" her under FAQ.

Hvordan flytter jeg billeder eller ændrer deres størrelse? [Tilbage]

Det gør du ved hjælp af redigeringsrammen, der vises omkring billedet.
Bevæg musen hen over rammen (ikke på en af gribepunkterne), så ændres musecursoren, og du kan flytte billedet ved at holde venstre musetast nede.
Du ændrer billedets størrelse ved hjælp af gribepunkterne.
Du ændrer billedets størrelse (bredde og højde) proportionalt ved at trække i gribepunkterne i hjørnerne (hold venstre musetast nede). Forholdet mellem siderne er uændret.
Med gribepunkterne på siderne flytter du (hold venstre musetast nede) den pågældende side, dvs. ændrer billedets bredde eller højde.
Desuden er der også et drejegribepunkt, der ligger lidt inden for rammen. Med det drejer du billedet om sit centrum.

Hvorfor komprimeres mine billeddata under bestillingen? [Tilbage]

Applikationen kontrollerer billedmaterialet og optimerer det til produktion og forsendelse.
Det går ikke ud over kvaliteten, fordi opløsningen for de komprimerede fotos er nøjagtigt afstemt til deres optimale printopløsning i produktionen.

Hvordan anvender jeg en billedeffekt? [Tilbage]

Hurtigstartsymbol "Vis vindue for fotoeffekter"

Billed- eller fotoeffekterne kan ændre et foto på en kunstnerisk måde.

Der kan anvendes flere effekter efter hinanden på det samme foto.

Hvordan lægger jeg en ramme omkring et foto? [Tilbage]

For at trække billederne bedre fri af baggrunden eller for at fremhæve dem kan de forsynes med en ramme, der kommer med på printet eller kopien.

Du kan angive rammens bredde (linjetykkelse) og en farve som dens egenskaber.

Markér fotoet, der allerede er sat ind i din CEWE FOTOBOG, med venstre museknap. Nu vælger du funktionen "Ramme og skygge" i værktøjspanelet.

Klik med den venstre museknap på denne funktion, og et vindue åbnes. Her har du nu mulighed for at fastlægge rammens egenskaber.

Rammens tykkelse indstiller du i trin på 1/10 mm, dvs. når man taster "3", dannes en ramme med en tykkelse på 0,3 mm og ikke 3 mm!

Du kan vælge farven som basisfarve eller klikke i farvetavlen og selv definere en farve.

Det er en meget virkningsfuld og flot designfunktion i udformningen af CEWE FOTOBOGEN.

Hvordan kan jeg tilføje en skygge til mit foto? [Tilbage]

Skygger giver billederne i CEWE FOTOBOGEN en meget smuk virkning.

Billederne trækkes længere frem i forgrunden.

Vælg bredde, intensitet og retning for skyggen.
Bredden fastlægges i mm og angiver, hvor langt skyggen træder frem under fotoet.
Intensiteten i procent fastlægger, hvor transparent og dermed hvor mørk skyggen bliver.
Du indstiller retningen ved at bevæge solsymbolet omkring globussen.
Læg mærke til det viste eksempel forneden i det åbne vindue.

Vælg de ønskede indstillinger for skyggen.

"Afstand" angiver, hvor mange millimeter skyggen flyttes i forhold til billedet.

På den måde simulerer man, om lyskilden står direkte over eller uden for billedets centrum.

"Intensitet" angiver, hvor transparent/mørk skyggen er.

0 % ville være helt gennemsigtig (laveste værdi er derfor 1 %) og 100 % er heldækkende (sort). (Jo højere billedet svæver over sidens baggrund, jo mindre er intensiteten på grund af det diffuse lys fra siderne.)

Med "Retning" indstiller man en regulator med musen, som bestemmer, fra hvilken retning det lys kommer, som kaster skyggen – og dermed afstandens retning.

Læg mærke til det viste eksempel forneden i det åbne vindue.


Bemærk: Når afstanden = 0 mm, er retningen ligegyldig.


"Uskarphed" er, hvor blød afslutning der er på skyggens kant.

Med "0 px" får man en hård skygge, og jo større uskarphedsværdien er, jo blødere bliver afslutningen på skyggens kant.

Forsigtig: Det kræver stor computerkapacitet, og hvis der er mange billeder med bløde skygger, skal computeren bruge lang tid til beregningen.

"Udhæng" er skyggens størrelse (for at simulere afstanden til en lyskilde).

Lad os antage, at den lyskilde, der kaster skyggen, er solen. Så forløber lysstrålerne parallelt med hinanden, og skyggen er lige så stor som billedet, dvs. udhænget er = 0 mm.

Hvis lyskilden er lille og tættere på billedet (f.eks. en loftslampe), så forløber lysstrålerne kegleformet (divergent), og skyggen er større end billedet.

Jo nærmere lyskilden er på billedet (f.eks. en skrivebordslampe), jo større er skyggen også. (Se i højre spalte)


Bemærk: Hvis udhænget er større end afstanden, rager skyggen ud over alle siderne på billedet.


Sol

Loftslampe

Skrivebords-
lampe

Bemærk skyggens størrelse!

Kombineret med denne parameter kan man skabe et indtryk af, at billedet svæver tæt på baggrunden (lille afstand og udhæng, hård skyggekant, høj intensitet) eller langt over baggrunden (større afstand og udhæng, blød skyggekant, lavere intensitet).
Man ser i den forbindelse, hvad der i virkeligheden sker med en skygge ved forskellige lyskilder og afstande til baggrunden (f.eks. en bordplade).


TIP: Diskrete, smalle skygger løfter ofte dine fotos meget fint fri af baggrunden.
Det gør den opsatte side i CEWE FOTOBOGEN mere interessant og attraktiv.

Hvad er den optimale størrelse for mine egne fotos som baggrund? [Tilbage]

De optimale størrelser i pixel for egne fotos som baggrund på en CEWE FOTOBOG-side er selvfølgelig afhængige af fortobogens format og størrelse.

Billedstørrelsen pixel kan sagtens være mindre. Hovedsagen er, at kvalitetsindikatoren er grøn. Fotos med mindre mål forbliver uændrede.

Eventuelt beskæres billedstørrelsen også af softwaren til det faktiske krævede mål, og billederne reduceres digitalt til den nødvendige opløsning ved bestillingen.

Hvilke muligheder indeholder Fotoview? [Tilbage]

CEWE FOTOVIEW er det centrale programmodul til bearbejdning af dine fotos.

Med det kan du forbedre et foto, f.eks. korrigere over- eller underbelysning, dårlig kontrast, farvestik eller røde øjne.

Og du kan administrere dine fotos ved hjælp af CEWE FOTOVIEW, ved at vurdere dem, give dem titler og kommentarer og filtrere dem efter disse og andre metadata (få kun vist bestemte billeder).

CEWE FOTOVIEW kan også åbnes som et selvstændigt program (egen genvej på skrivebordet, kontekstmenu ved fotos i forobrowseren).

Hvad betyder stjernerne? [Tilbage]

For bedre at kunne finde fotos i valgområdet eller anvende dem til forskellige produkter er der mulighed for at bedømme et foto.
Ved bedømmelsen får fotoet et antal stjerner, som vises i valgområdet.
Denne bedømmelse kan give endnu en mulighed for at sortere dine fotos.

Hvordan sorterer jeg mine billeder i billedbrowseren? [Tilbage] [Tilbage]

I listen med valgsymboler i billedbrowseren ligger symbolet "Visning".

Her finder du kommandoerne


"Sortér efter filnavn"

Viser billederne i alfabetiseret efter filnavn.

"Sortér efter optagetidspunkt"

Viser billederne kronologisk efter optagetidspunkt.

"Sortér efter karakter"

Viser billederne med højeste karakter (antal stjerner) først.

"Filtrer billeder efter"

Til filtrering efter:

laveste karakter (f.eks. vises kun billeder med mindst den angivne karakter),

filnavnet, også en del af navnet (f.eks. vises kun billeder med teksten "ferie" i filnavnet),

eller efter det anvendte kamera (liste med de anvendte kameraer, der kunne anvendes).